Ophævelse af en medarbejders kontrakt af arbejdsgiveren. EU-lovgivning og national lovgivning giver forskellige beskyttelser mod urimelig eller uberettiget afskedigelse.

Opsigelse fordi arbejdsgiveren skal reducere arbejdsstyrken, typisk af økonomiske eller strukturelle årsager frem for på grund af medarbejderens adfærd.

En juridisk bindende aftale mellem en arbejdsgiver og en medarbejder, der fastsætter ansættelsesvilkårene.

Betalinger foretaget af arbejdsgivere ud over medarbejdernes løn for at finansiere sociale beskyttelsesordninger. Disse udgør en betydelig yderligere omkostning ved ansættelse.

Lovgivningen der regulerer ansættelsesforhold i et land, herunder arbejdsgiveres og medarbejderes rettigheder og forpligtelser.

Økonomisk støtte ydet til arbejdstagere, der ufrivilligt har mistet deres job. Betingelser og beløb varierer efter land.

De timer, hvor en medarbejder er forpligtet til at arbejde. EU-lovgivning fastsætter et maksimum på gennemsnitligt 48 timer pr. uge inklusive overarbejde.

EU-lovgivning der begrænser arbejdstid til maksimalt 48 timer pr. uge i gennemsnit over en referenceperiode, hvilket sikrer minimale hvileperioder.

Officiel overvågning af arbejdspladser for at sikre overholdelse af ansættelseslovgivning, sundheds- og sikkerhedsregler samt standarder for arbejdsforhold.

En periode med fravær fra arbejde tildelt en mor før og efter fødslen af hendes barn. EU-lovgivning garanterer mindst 14 ugers barselsorlov.

En skattereduktion eller -kredit tilgængelig for skatteydere, der økonomisk understøtter forsørgere som børn eller ældre slægtninge.

Det samlede lønbeløb før eventuelle fradrag som indkomstskat, sociale bidrag eller pensionsbidrag er fjernet.

Beskæftigelse hvor medarbejderen arbejder færre timer end en fuldtidsansat. EU-lovgivning forbyder diskrimination mod deltidsansatte.

Den faktiske procentdel af indkomsten betalt i skat, beregnet ved at dividere den samlede betalte skat med den samlede skattepligtige indkomst. Ofte lavere end marginalskattesatsen.

En periode med fravær fra arbejde tildelt en far eller anden forælder efter fødslen eller adoptionen af et barn.

En organisation af arbejdstagere, der kollektivt forhandler med arbejdsgivere om løn, arbejdsforhold og andre ansættelsesvilkår.

En unbebegrænset ansættelseskontrakt uden fast slutdato, der tilbyder større jobsikkerhed og typisk stærkere juridisk beskyttelse for medarbejderen.

Betalt fri fra arbejde ydet til medarbejdere hvert år. EU-lovgivning kræver mindst 4 ugers betalt ferie om året for alle arbejdstagere.

En arbejdsordning hvor medarbejdere arbejder fra et andet sted end arbejdsgiverens lokaler, typisk hjemmefra, ved hjælp af digitale værktøjer.

Det maksimale antal dage om året en grænsearbejder kan fjernarbejde fra sit bopælsland uden at ændre sin skatte- eller socialsikringsstatus.

En periode med fravær fra arbejde til rådighed for forældre til at passe et lille barn. EU-lovgivning giver mindst 4 måneders forældreorlov pr. forælder.

Kompensation betalt til en medarbejder ved ansættelsesophør, typisk beregnet ud fra anciennitet og slutløn.

Kompensation betalt til en medarbejder for skader eller tab, f.eks. når en arbejdsgiver opsiger en kontrakt uden at følge korrekte procedurer.

En person der arbejder i én EU-medlemsstat, mens vedkommende bor i en anden, og pendler regelmæssigt over grænsen. Også kendt som en pendler.

En officiel helligdag, hvor medarbejdere generelt har ret til en fridag med løn. Antallet af helligdage varierer efter EU-land.

Obligatoriske perioder hvor medarbejdere ikke må arbejde. EU-lovgivning kræver mindst 11 sammenhængende timers hvile pr. 24-timers periode.

Skatteregler der gælder for personer, der tjener indkomst i et land, hvor de ikke er bosiddende. Ofte med andre satser og regler end for beboere.

En skat, der opkræves af regeringer på den indkomst, der genereres af virksomheder og enkeltpersoner inden for deres jurisdiktion. I EU varierer indkomstskattesatser og -intervaller efter land.

En skriftlig kontrakt forhandlet gennem kollektive forhandlinger mellem en arbejdsgiver og en fagforening, der repræsenterer arbejdstagere, vedrørende løn, timer og arbejdsforhold.

Princippet om at mænd og kvinder skal modtage samme løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Forankret i EU-lovgivningen siden Romtraktaten.

Et dokument udstedt af en arbejdsgiver til en medarbejder, der viser opdelingen af indtjening og fradrag for en lønperiode. Kræves ved lov i de fleste EU-lande.

Den skattesats der anvendes på den sidste tjente indkomstkrone. I progressive skattesystemer beskattes højere indkomst med højere marginalsatser.

Den laveste time-, dag- eller månedsløn, som arbejdsgivere lovligt må betale til arbejdstagere. I EU fastsætter hver medlemsstat sin egen minimumsløn.

Merværdiafgift – en forbrugsafgift, der pålægges varer og tjenester på hvert trin i produktionen eller distributionen. EU kræver en mindste standardsats på 15 %.

Det beløb en medarbejder faktisk modtager, efter at alle fradrag, inklusive indkomstskat og sociale bidrag, er trukket fra bruttolønnen.

Den periode en medarbejder eller arbejdsgiver skal give, før en ansættelseskontrakt ophører. Varigheden varierer efter land, kontraktstype og anciennitet.

Timer arbejdet ud over den normale kontraktmæssige eller lovbestemte arbejdstid. Mange EU-lande kræver forhøjet løn for overarbejde.

En pensionistydelse, der udbetales til medarbejdere, der har bidraget til en pensionsordning gennem hele deres arbejdsliv. EU-lande har forskellige pensionssystemer.

Regelmæssige indbetalinger til en pensionsordning af medarbejdere, arbejdsgivere eller begge for at opbygge pensionsopsparing. Bidragssatser varierer efter land.

En prøveperiode i begyndelsen af en ansættelse, hvor hver part lettere kan opsige kontrakten, normalt med kortere varsel.

En gruppe medarbejderrepræsentanter i en virksomhed, der rådfører sig med ledelsen om spørgsmål, der påvirker medarbejderne. Kræves i virksomheder over visse størrelsesgrænser i mange EU-lande.

Et indkomstinterval der beskattes med en specifik sats i et progressivt skattesystem. Indkomst der falder inden for hvert interval, beskattes med det pågældende intervals sats.

Det beløb af indkomst der er genstand for beskatning efter fradrag og tillæg er anvendt. Grundlaget for beregning af indkomstskat.

Et sæt politikker og programmer designet til at reducere fattigdom og sårbarhed ved at fremme effektive arbejdsmarkeder og mindske folks udsættelse for risici.

Obligatoriske betalinger foretaget af ansatte og arbejdsgivere for at finansiere sociale beskyttelsesordninger, herunder pensioner, sundhedspleje og arbejdsløshedsunderstøttelse.

Et fast beløb der kan fratrækkes bruttolønnen før beregning af indkomstskat, som repræsenterer typiske arbejdsrelaterede udgifter.

Betalt eller ubetalt fri fra arbejde på grund af sygdom eller skade. Regler varierer betydeligt mellem EU-medlemsstaterne.

Dækning der betaler for medicinske udgifter. I mange EU-lande finansieres obligatorisk sygeforsikring via sociale bidrag.

En ansættelseskontrakt med en specifik slutdato eller knyttet til fuldførelse af en specifik opgave, i modsætning til en unbebegrænset permanent kontrakt.

En medarbejder sendt af sin arbejdsgiver for at udføre en tjenesteydelse i en anden EU-medlemsstat på midlertidig basis.